{"id":69,"date":"2018-01-19T23:14:25","date_gmt":"2018-01-19T23:14:25","guid":{"rendered":"http:\/\/kennelcallistra.dk\/?page_id=69"},"modified":"2018-10-21T18:27:10","modified_gmt":"2018-10-21T18:27:10","slug":"eurasieren","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/kennelcallistra.dk\/?page_id=69","title":{"rendered":"Eurasieren"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n

\u200bEurasieren er en forholdsvis ny race, som blev skabt i 1960\u2019erne af tyskeren Julius Wipfel. Han parrede en Wolfspitz (Keeshond) med en Chow-Chow, og kaldte denne \u201drace\u201d for WolfChow.<\/p>\n

 <\/p>\n

WolfChow\u2019en var dog ikke perfekt for Wipfel og han parrede den med en samojede for at f\u00e5 det vi i dag kender som Eurasieren.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

\u200bEurasieren er en middelstor spidshund med halvlang pels og tyk underuld. Pelsen er ikke l\u00e6ngere end man kan ane kroppens harmoniske opbygning.<\/p>\n

\u200bEurasieren er en familiehund, som knytter sig til hele sin familie. Den er velafbalanceret og rolig af temperament og har en h\u00f8j irritationst\u00e6rskel. Eurasieren kan umiddelbart virke som sin egen herre, men det er blot dens rolige og selvsikre temperament der g\u00f8r, at hunden hviler i sig selv.<\/p>\n

\u200bEurasieren kan v\u00e6re reserveret over for fremmede og tager ikke altid kontakt til mennesker den ikke kender. Dog er den hverken nerv\u00f8s eller aggressiv over for fremmede.<\/p>\n

\u200bEurasieren er ingen vagthund men en udm\u00e6rket \u201dalarm-hund\u201d, da den er meget opm\u00e6rksom.\u200b<\/p>\n

 <\/p>\n

Eurasierens forf\u00e6dre har givet hvert sit til at eurasieren er som den er:<\/p>\n

    \n
  • Fra Wolfspitzen, som i gamle dage var vagthund p\u00e5 de hollandske b\u00e5de, har den f\u00e5et det vagtsomme uden at v\u00e6re larmende.<\/li>\n
  • fra Chow-Chow\u2019en har den f\u00e5et sit rolige og lidt reserverede gemyt.<\/li>\n
  • fra Samojeden har f\u00e5et sine st\u00e6rke og k\u00e6rlige b\u00e5nd til familien.\u200b<\/li>\n<\/ul>\n

     <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

    \n
    \n
    \n
    \n
    \n
    \n

    \u200bEurasieren findes i mange farver, dog er hvid, hvidbroget og leverfarvet ikke tilladt. Nogle eurasiere har maske, dvs. de har m\u00f8rke aftegninger p\u00e5 snuden og nogle gange omkring \u00f8jnene.<\/p>\n

    \u200bEurasieren er l\u00e6renem og hvis man opdrager den med tillid, konsekvens og ikke mindst k\u00e6rlighed, er der ingen gr\u00e6nser for hvad man kan l\u00e6re sin eurasier.<\/p>\n

    \u200bVil man have en hund som lystrer blindt og h\u00f8rer man til dem der g\u00e5r ind for en h\u00e5rd opdragelse, er det IKKE eurasieren man skal have.<\/p>\n

    \u200bEurasieren egner sig heller ikke til at v\u00e6re l\u00e6nkehund, den elsker sin flok og elsker aktivitet, dog beh\u00f8ver den ikke timelange motionsture.<\/p>\n

    \u200bEurasierens pels kr\u00e6ver ingen st\u00f8rre behandling. Den skal b\u00f8rste igennem et par gange om m\u00e5neden og et bad et par gange om \u00e5ret er nok. Eurasierens pels er nemlig selvrensende, hvilket g\u00f8r at eurasieren sj\u00e6ldent lugter af hund. Ca. 2 gange om \u00e5ret f\u00e6lder eurasieren sin underuld, og det kan man b\u00f8rste af med en kam eller karte.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    \u200bEurasieren er en forholdsvis ny race, som blev skabt i 1960\u2019erne af tyskeren Julius Wipfel. Han parrede en Wolfspitz (Keeshond) med en Chow-Chow, og kaldte denne \u201drace\u201d for WolfChow.   WolfChow\u2019en var dog ikke perfekt for Wipfel og han parrede den med en samojede for at f\u00e5 det vi i dag kender som Eurasieren. \u200bEurasieren er en middelstor spidshund med halvlang pels og tyk underuld. Pelsen er ikke l\u00e6ngere end man kan ane kroppens harmoniske opbygning. \u200bEurasieren er en familiehund, som knytter sig til hele sin familie. Den er velafbalanceret og rolig af temperament og har en h\u00f8j irritationst\u00e6rskel. Eurasieren kan umiddelbart virke som sin egen herre, men det er blot dens rolige og selvsikre temperament der g\u00f8r, at hunden hviler i sig selv. \u200bEurasieren kan v\u00e6re reserveret over for fremmede og tager ikke altid kontakt til mennesker den ikke kender. Dog er den hverken nerv\u00f8s eller aggressiv over for fremmede. \u200bEurasieren er ingen vagthund men en udm\u00e6rket \u201dalarm-hund\u201d, da den er meget opm\u00e6rksom.\u200b   Eurasierens forf\u00e6dre har givet hvert sit til at eurasieren er som den er: Fra Wolfspitzen, som i gamle dage var vagthund p\u00e5 de hollandske b\u00e5de, har den f\u00e5et det vagtsomme uden at v\u00e6re larmende. fra Chow-Chow\u2019en har den f\u00e5et sit rolige og lidt reserverede gemyt. fra Samojeden har f\u00e5et sine st\u00e6rke og k\u00e6rlige b\u00e5nd til familien.\u200b   \u200bEurasieren findes i mange farver, dog er hvid, hvidbroget og leverfarvet ikke tilladt. Nogle eurasiere har maske, dvs. de har m\u00f8rke aftegninger p\u00e5 snuden og nogle gange omkring \u00f8jnene. \u200bEurasieren er l\u00e6renem og hvis man opdrager den med tillid, konsekvens og ikke mindst k\u00e6rlighed, er der ingen gr\u00e6nser for hvad man kan l\u00e6re sin eurasier. \u200bVil man have en hund som lystrer blindt og h\u00f8rer man til dem der g\u00e5r ind for en h\u00e5rd opdragelse, er det IKKE eurasieren man skal have. \u200bEurasieren egner sig heller ikke til at v\u00e6re l\u00e6nkehund, den elsker sin flok og elsker aktivitet, dog beh\u00f8ver den ikke timelange motionsture. \u200bEurasierens pels kr\u00e6ver ingen st\u00f8rre behandling. Den skal b\u00f8rste igennem et par gange om m\u00e5neden og et bad et par gange om \u00e5ret er nok. Eurasierens pels er nemlig selvrensende, hvilket g\u00f8r at eurasieren sj\u00e6ldent lugter af hund. Ca. 2 gange om \u00e5ret f\u00e6lder eurasieren sin underuld, og det kan man b\u00f8rste af med en kam eller karte.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-69","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/kennelcallistra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/69","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/kennelcallistra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/kennelcallistra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/kennelcallistra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/kennelcallistra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=69"}],"version-history":[{"count":9,"href":"http:\/\/kennelcallistra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/69\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":985,"href":"http:\/\/kennelcallistra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/69\/revisions\/985"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/kennelcallistra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=69"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}